Lørdag formiddag har Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) indkaldt til pressemøde. Her er det netop oplyst, regeringen har lavet en aftale om, hvordan de 50 milliarder til Forsvaret skal bruges.
Onsdag eftermiddag præsenterede regeringen en plan for en forsvarsoprustning på 50 milliarder i 2025 og 2026 gennem en ‘accelerationsfond’.
Lørdag er en række ordførere og politiske ledere samlet for at fortælle om de videre planer for, hvad de mange milliarder skal bruges på.
Ved mødet deltager også:
- Mona Juul, formand, Det Konservative Folkeparti
- Simon Kollerup, forsvarsordfører, Socialdemokratiet
- Alex Ahrendtsen, forsvarsordfører, Dansk Folkeparti
- Lise Bech, forsvarsordfører, Danmarksdemokraterne
- Martin Lidegaard, politisk leder, Radikale Venstre
- Pia Olsen Dyhr, formand, SF
- Alex Vanopslagh, formand, Liberal Alliance
Pia Olsen Dyhr har netop været på talerstolen ved mødet og fortalt, at hun godt kan forstå, at danskeren er bekymret for, om der er nok penge til at opruste forsvaret i en sådan grad. Her fortæller formanden for SF, at man har fået garantier fra regeringen om, at der er nok penge i statskassen til at kunne opruste forsvaret.
Efter SF-formanden tog Alex Vanopslagh, formand, Liberal Alliance, ordet og lagde vægt på, at der ikke er grund panik. I stedet opfordrede Vanopslagh til at tage den med ro og bruge de mange penge fornuftigt.
I alt er der afsat 120 milliarder kroner til oprustning af Forsvaret. 50 milliarder vil blive tilført gennem 2025 og 2026 og de resterende vil løbende blive tilført fra 2027-2033.
Stort ansvar
Den massive oprustning kommer også med et stort ansvar til fungerende forsvarschef Michael Hyldgaard. Han skal sikre, at pengene bliver brugt rigtigt og løbende komme med faglige indstillinger til indkøbene, lyder det fra Troels Lund Poulsen.
Det bliver både i forhold til at sikre de rigtige beslutninger i forhold til forsvarets kampkraft, men også militærfaglige indstillinger til, hvordan vi køber ind på en måde, så vores kampkraft bliver forbedret, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på pressemødet.
Der afsættes yderligere 120 milliarder kroner til oprustningen af det danske forsvar frem til 2033, er det også blevet fastlagt.
Derudover tildeles Forsvarskommandoen ansvaret for at skaffe nok personel til at understøtte oprustningen af det danske forsvar.
Det sker, ved at Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse lægges under Forsvarskommandoen.
Dermed får den også ansvaret for at sikre, at de fysiske rammer understøtter ønsket om oprustningen.
Selv om forsvarschefens beføjelser ændres, vil “større materielanskaffelser” fortsat være “politisk forankrede”, lyder det videre.
Aftalen vil også være med til at reorganisere Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). Styrelsen skal rustes bedre, så den er i stand til at understøtte oprustningen af det danske forsvar.
Presse mødet er nu slut og de fremmødte politikere har alle vist stor opbakning til aftalen, da der er enighed om, at det er nødvendigt at opruste Forsvaret for at passe bedre på Danmark.