Der er sket en voldsom hændelse på Vestegnen tirsdag aften. En person er kørt med eskorte til hospitalet, imens er der tumult ved gerningsstedet.
‘Folk kom løbende og skreg, det lignede næsten, at de var ved at komme op at slås med politiet,’ forklarer Presse-fotos.dks udsendte fra stedet.
Han har ligeledes talt med et vidne på stedet, der forklarer, at en person blev kørt på hospitalet med eskorte.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
På stedet kan afspærringer ses, og både politiets indsatsledervogne og hundepatruljer er til stede.
Ambulance og akutlæge var ligeledes på stedet, hvor de altså tog en person med.
Hændelsen fandt sted ved Roskildevej i Rødovre.
I en video fra gerningsstedet kan man se adskillige personer komme løbende og råbe ad politiet.
Vidner i området forklarer til Presse-fotos.dk, at der er tale om et knivstikkeri.
Disse oplysninger er dog endnu ikke bekræftet af politiet.
Selv skriver Københavns Vestegns Politi sparsomt med oplysninger på det sociale medie X.