Vodkatyv med kolde fødder taget af personale

Arkivfoto

Personalet i et supermarked i Vordingborg måtte mandag tilbageholde en 20-årig mand, der tilsyneladende havde kolde fødder. Manden forsøgte at slippe afsted med 20 flasker vodka og to par sokker.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Den 20-årige havde lagt tyvekosterne ned i en taske, hvorefter han gik ud gennem kasselinjen. Her blev han dog stoppet af personalet, som tilbageholdt ham indtil politiet ankom.

LIGE NU LÆSER ANDRE: BIL SMADRET I SOLOUHELD: BRAGER IND I TRÆ

Her blev han anholdt og sigtet for butikstyveri.

Han har fået en bøde på 2000 kroner, og kan hverken drikke sorgerne væk eller varme fusserne.