Villavej evakueres efter alarmopkald

En overgravet gasledning på en villavej har ført til, at der lugter af gas i flere ejendomme. De evakueres

Flere ejendomme i Herfølge evakueres onsdag morgen, fordi en gasledning er blevet gravet over ved Nonnebanken 1.

Det giver gaslugt i nærområdet, skriver Midt- og Vestsjællands Politi på det sociale medie X.

Ifølge pressetalsmand Thomas Kristensen er der tale om ti etageejendomme.

Politiet modtog en anmeldelse om sagen klokken 07.40, og både politi og brandvæsen er lidt efter klokken 08 til stede i området for at håndtere situationen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Både politi og brandvæsen er på stedet

Adspurgt om der er nogen fare i området som følge af gasudslippet, siger han:

– Vi har vurderet, at de nærtboende skulle væk fra deres lejligheder, mens det her står på.

Thomas Kristensen kan onsdag morgen ikke give et estimat for, hvornår udslippet af gas er stoppet, og beboerne kan vende hjem igen.

Det sker med jævne mellemrum, at en gasledning graves over.

Ifølge det statsejede selskab Evida, der distribuerer gas til over 400.000 danske hjem og virksomheder, var der i første halvår af 2023 samlet set 509 overgravninger af Evidas gasledninger.

En besked er afsendt til mange borgere i et stort område i forbindelse med, at der er fundet colibakterier i deres drikkevand. Derfor opfordres borgere stærkt til at koge drikkevandet.