Vild drejning: Familiemedlemmer til forsvundne Magnus anholdt

10-årige Magnus forsvandt fredag eftermiddag fra sin skole, men er blevet fundet efter mere end et døgns intensiv eftersøgning. Nu er der oplysninger om, at nære familiemedlemmer til drengen skal være anholdt

Lørdag aften blev den 10-årige Magnus fundet i god behold hos en familieven efter mere end et døgns forsvinden.

Men nu tager sagen en helt uventet drejning.

Ifølge JydskeVestkysten er flere nære familiemedlemmer til drengen nemlig blevet anholdt kort efter, at han blev fundet.

Anholdelserne sker med relation til drengens forsvinden. Ifølge mediet er der tale om den 10-åriges mor og morfar.

Syd- og Sønderjyllands Politi ønsker ikke at fortælle, hvad de anholdte konkret er sigtet for.

Under eftersøgningen af Magnus blev der benyttet tre helikoptere, mens hundepatruljer og betjente afsøgte et stort område.

Magnus forsvandt fredag klokken 13 til fods fra sin skole, der ligger i Esbjerg Kommune. Man blev opmærksom på hans forsvinden, efter han ikke mødte op til den taxabus, der skulle fragte ham.

Tidligere på dagen kunne Presse-fotos.dk berette om, at Magnus kort inden sin forsvinden havde været i kontakt med sin mor på SMS. Det kan du læse mere om her.

Politiet bruger helikopter til at søge efter Magnus.
Politiet leder fortsat i stor stil efter Magnus.