Politiet er nu på jagt efter flere personbiler, der i høj fart forlod gerningsstedet efter et drab på en 23-årige mand på en parkeringsplads
Det var rædselsvækkende skrig fra en ung kvinde, der natten til tirsdag mødte Presse-fotos.dks udsendte, da han kom frem til gerningsstedet på parkeringspladsen ved Søndervangshallen i Birkerød.
“Hun græder og skriger meget. Det er mit klare indtryk, at hun kender den dræbte – men politiet prøver at få hende til at slappe lidt af,” lød det fra vores udsendte.
Kort forinden var en 23-årig mand blevet dræbt med knivstik på parkeringspladsen, hvor politiet nu havde afspærret et større område.
På asfalten foran en tændt – men stoppet bil – lå liget af manden med et lagen over sig.
Fredag har Nordsjællands Politi yderligere oplysninger i sagen, hvor en 19-årig og en 21-årig mand allerede er anholdt.
(Artiklen fortsætter under billedet)
![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2024/11/image-67-1024x683_censored.jpg)
‘Nordsjællands Politi vil særligt gerne tale med borgere, der har set eller på anden måde har kendskab til en hvid VW Up og en sort Audi, som i høj fart kørte efter hinanden i området omkring Bistrupvej i Birkerød i tidsrummet mellem kl. 22.00 og 23.00 mandag den 28. oktober,’ lyder det i en pressemeddeldelse fra Nordsjællands Politi.
Desuden vil politiet også gerne tale med vidner, der har bemærket en større mørk eller sort SUV eller Tesla Y-lignende bil i området omkring Bistrupvej og Søndervangen i samme tidsrum.
Nordsjællands Politi ønsker endeligt også at høre fra vidner, der generelt har opholdt sig i området, eller som er indehaver af videoovervågning fra ekspempelvis dashcams, mobiltelefoner eller andet.
Presse-fotos.dks udsendte til stedet natten til tirsdag fortæller, at den unge kvinde, der græd på stedet senere blev hentet af sin mor, der ankom til stedet.
Hvis du har oplysninger i sagen, bedes du kontakte Nordsjællands Politi på telefon 1-1-4.
Da efterforskningen fortsat er i gang, og der har været afholdt grundlovsforhør bag lukkede døre, har Nordsjællands Politi ikke yderligere kommentarer i sagen.
![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2024/11/image-69-1024x683_censored.jpg)
![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2024/11/image-73-1024x683_censored.jpg)
![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2024/11/image-68-1024x683.png)
![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2024/11/image-70-1024x683.png)
![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2024/11/image-71-1024x683.png)
![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2024/11/image-72-1024x683.png)