Varde: Røg kan ses flere kilometer væk

Sent torsdag eftermiddag er Syd- og Sønderjyllands Politi sammen med Sydvestjysk Brandvæsen rykket ud til Fiskerivej ved Ny Hjortkær i den østlige ende af Varde Kommune.

Her er beredskabet rykket ud i flere køretøjer efter meldinger om brand på en adresse.

Ifølge Presse-fotos.dks udsendte er det en lade, der er i brand på stedet.

“En kraftig røgsøjle kan ses flere kilometer væk,” siger vores udsendte, der er fremme på stedet og kan se, at røgdykkere har trukket brandslanger ind i laden.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Brandslanger er trukket ind i laden

På nuværende tidspunkt har branden ikke fået fat i hele bygningen, og brandvæsenet har kontrol over situationen.

Der er ikke meldinger om, at hverken dyr eller mennesker skal være kommet til skade.

Det bliver efterfølgende en opgave for Syd- og Sønderjyllands Politi at klarlægge de nærmere omstændigheder omkring branden herunder brandårsagen.

Tidligere på dagen gjorde forbipasserende et uhyggeligt fund i København, da en ung mand blev fundet død. Politiet melder nu ud om den sag.