Bornholms Brandvæsen rykkede sent mandag eftermiddag ud til en brand på Valmuevej i Nexø.
“Der var brudt brand i en væg bag en brændeovn. Branden opstod lige omkring skorstenshøjde, og vi var nødt til at pille lidt af væggen for at komme til at slukke den. Men branden er slukket nu,” fortæller indsatsleder Gert Olsen, Bornholms Brandvæsen, til presse-fotos.dk
Indsatslederen tilføjer, at der ikke er nogen, der er kommet noget til i forbindelse med branden.