Uheld på motorvej spærrer spor: Biler står smadret på kørebanen

Tidligt torsdag aften er der sket et uheld på motorvejen og derfor er det ene spor blevet spærret.

Bilisterne skal være opmærksomme på strækningen, hvor der står flere havarerede biler på kørebanen.

Politiet og beredskabet er ankommet til stedet, men man afventer skiltevognen, så uheldsstedet kan sikres.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Uheldet er sket på E20 fra Halsskov mod Ringsted mellem <40a> Slagelse V og Rasteplads Antvorskov Syd. Det kan passeres med forsigtighed.

Det venstre spor er spærret og det forventes afsluttet i løbet af aftenen, skriver Vejdirektoratet.

Snevejret og kulden har givet flere udfordringer for trafikanterne torsdag eftermiddag. Blandt mange uheld er også en skolevogn kollideret med en bil. Derfor er redningsmandskabet rykket ud til stedet.

Download den nye opdaterede Presse-fotos.dk-app helt gratis på AppStore