Fredag aften er flere biler endt i et uheld på en motorvejsstrækning. Politi og redning er blevet kaldt til stedet, hvor to spor lige nu er spærrede.
‘Politi og redning er på stedet.’
Sådan fremgår det fredag aften af Vejdirektoratets trafikkort, efter et uheld har fundet sted på en trafikeret motorvejsstrækning.
Uheldet betyder, at både det midterste og højre spor er spærret, mens mandskabet arbejder på strækningen.
Der er i skrivende stund voksende kø på stedet, hvor tre biler ifølge politiet er kørt sammen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“Anmeldelsen går på, at tre biler er kørt sammen. Der er umiddelbart ingen personskade,” siger Rasmus Nielsen, der er vagtchef ved Københavns Politi, til TV 2 Kosmopol.
Det er helt konkret på Øresundsmotorvejen i retning mod Avedøre spærrer to spor mellem afkørsel 19 Ørestad og 20 København C, at uheldet er sket.
Hvad der er gået forud for uheldet er for nuværende ikke meldt ud, men ifølge politiet ligger der lige nu både vragdele og væske på kørebanen.
Det skal ryddes op, inden alle spor igen er farbare.
Ifølge Vejdirektoratets trafikkort vil arbejdet overstået omkring klokken 20.45.
Opdatering:
Kort efter klokken 20.30 skriver P4 Trafik, at det nu kun er det højre spor, der er spærret.
‘Kort efter uheldet er det venstre spor dog spærret på grund af vejarbejde, og det er også med til at give ekstra kø,’ fremgår det.
Omkring klokken 21 fremgår det af P4 Trafik, at der stadig foretages oprydningsarbejde i strækningens højre spor.
Trafikken kan dog fint glide forbi, lyder det.
Der er fortsat kø på stedet, men det skyldes vejarbejde på stedet.


