Alle weekendens fodboldkampe i den engelske Premier League bliver udskudt i kølvandet på Dronning Elizabeths død
Ingen fodboldkampe i den bedste engelske række kommer i weekenden og mandag til at blive fløjtet i gang.
Det oplyser Premier League.
’Under et møde denne morgen (fredag red.) hyldede Premier League-klubberne Hendes Majestæt Dronning Elizabeth II. For at ære hendes ekstraordinære liv, bidrag til nationen og for at vise respekt er denne weekends Premier League runde blevet udskudt – inkluderet mandagens kamp,’ skriver arrangørerne af Premier League.
SE OGSÅ: DRONNING ELIZABETH ER DØD: HUN BLEV 96 ÅR
Yderligere opdateringer om øvrige kampe i den 10-dages sorgperiode, som briterne nu holder, vil Premier League senere komme med. Det er endnu ikke klart, hvornår de udskudte kampe så vil blive spillet.
’Dette er en enorm trist tid for ikke kun nationen, men også for de millioner af mennesker rundt om i verden, der beundrede hende, og vi tilslutter os alle dem, der sørger over dronningens død,” afslutter Premier League.
Også golfturneringer, hestevæddeløb og mange andre sportsarrangementer er aflyst og udskudt som følge af Dronning Elizabeths død.
Dronning Elizabeth døde tidlig aften den 8. september.