Fem døde samme sted på motorvej: To børn uden forældre efter frygtelig ulykke

Et frontalt uheld satte torsdag aften sine spor i trafikken, da man måtte lukke helt ned for motorvejen.

Endnu en alvorlig ulykke har ramt den berygtede strækning, hvor tragedier tidligere har udspillet sig.

Torsdag aften gik det helt galt på Hillerødmotorvejens forlængelse, hvor et voldsomt frontalt sammenstød førte til en massiv redningsindsats og total lukning af vejen.

Dagen efter er de tragiske meldinger kommet.

To personer har mistet livet.

Ifølge politiet skete ulykken kort efter klokken 20, hvor en bil med høj fart bevægede sig i sydgående retning, før den af ukendte årsager endte i modsatte vejbane.

Her bragede den frontalt sammen med en modkørende bil.

Kort efter blev den ramte bil påkørt bagfra af endnu et køretøj.

(Artiklen fortsætter under billedet)

‘To personer blev torsdag aften kort efter klokken 20 dræbt i et alvorlig færdselsuheld på Hillerødmotorvejens forlængelse efter Allerød afkørslen. De to kom kørende i sydlig retning i høj fart, og kom af uvisse årsager over i den modsatte vejbane og kørte frontalt ind i en modkørende bil. Denne bil blev ramt af en bagvedkørende bil. Billisterne i de to biler blev kvæstet og kørt på hospitalet, men er uden for livsfare’, oplyser Nordsjællands Politi.

Tre biler var involveret i ulykken, og redningsmandskabet arbejdede intenst på stedet i flere timer.

De overlevende fra de øvrige biler blev kørt på hospitalet, men meldes uden for livsfare.

Nu skal politiet klarlægge, hvad der præcist førte til den voldsomme kollision.

Ulykken fandt sted på strækningen syd for Brødeskovvej i Hillerød, hvilket er et sted, der tidligere har været ramt af alvorlige ulykker.

Se også
Kæmpe ulykke ser ‘meget alvorligt ud’: Motorvej HELT lukket

Og netop det gør tragedien endnu mere opsigtsvækkende.

Den samme vejstrækning dannede i 2024 ramme om en anden rystende ulykke, hvor en familie blev splittet på et splitsekund.

Her mistede to forældre livet, da deres bil blev ramt af en modkørende bil. På bagsædet sad deres to børn, en 14-årig pige og en 10-årig dreng, som overlevede, men blev alvorligt kvæstet.

‘De har det efter omstændighederne godt. Er stadig indlagt, men mest på grund af genoptræning. De kommer sig begge over de fysiske skader uden større mén, så vi har været rigtig heldige. Fantastisk som folk har bakket op,’ lød det senere fra et familiemedlem til TV 2 Kosmopol.

I den sag blev en 24-årig mand sigtet for vanvidskørsel og medvirken til uagtsomt manddrab.

Nu er den samme strækning altså nu igen centrum for en dødelig ulykke.

Efterforskningen fortsætter.

Ikke første gang

To biler kolliderede på Hillerødmotorvejens forlængelse den 6. juli 2024, hvor alt ændrede sig på et splitsekund. En mand på 33 år mistede livet. En kvinde og en mand døde også og deres to børn stod tilbage uden forældre.

Se også
Kæmpe ulykke ser ‘meget alvorligt ud’: Motorvej HELT lukket