Tyrkiske fans affyrer kanonslag på Rådhuspladsen

Tyrkiske fans affyrer kanonslag og romerlys på Rådhuspladsen

Tirsdag aften er der lagt op til en af årets vigtigste kampe i dansk fodbold.

Det sker, når FC. København på hjemmebane i Champions League afgørende gruppekamp i Parken tager imod tyrkiske Galatasaray.

I den forbindelse er hundredevis at tyrkiske fans ved 18-tiden til stede på Rådhuspladsen i København, hvor der bliver affyret romerlys og kanonslag.

SE OGSÅ: HEST INVOLVERET I MOTORVEJSUHELD

Københavns Politi, der behandler aftenens kamp som en såkaldt ‘højrisiko-kamp’, advarer om et fanoptog.

‘I forbindelse med fodboldkampen mellem FC-København og Galatasaray, vil udeholdets fans gå i fan-optog fra Rådhuspladsen via H. C. Andersens Boulevard og Tietgensgade til Hovedbanegården omkring kl. 1800 og igen fra Svanemøllen S-togstation til Parken fra kl. 1830,’ lyder det fra Københavns Politi på det sociale medie X.

Kampstart er klokken 21.00. Kampen er afgørende for, hvem der går videre fra gruppespillet.

Korte videoer