TV 2 satser på ny stjernespækket dramaserie

Illustrationsfoto.

TV 2 har netop offentliggjort, at en ny dramaserie inden længe ser dagens lys. Med serien satser tv-kanalen på en oplevelse i særklasse.

TV 2 satser på en ny stor serie og lover seerne en oplevelse i særklasse. Det er nemlig to af de helt store skuespillerkanoner, der indtager hovedrollerne.

Det skriver TV 2.

Tv-serien ventes at få premere om godt et år, og optagelserne til dramaserien er netop gået i gang.

Dramaserien har fået tildelt navnet Danefæ og har Lene Maria Christensen og Anders W. Berthelsen i hovedrollerne.

Lene Maria Christensen har blandt andet gjort sig gældende i tv-serien Arvingerne fra 2014, mens Anders W. Berthelsen har haft markante roller i film som Kongekabale fra 2004 og Klassefesten 2011.

Den nye tv-satsning har ikke fået en endelig premeredato, men ventes at ramme de danske tv-stuer enten i 2025 eller 2026.

Et mordmysterie ser dagens lys

I dramaserien spiller Lene Maria Christensen og Anders W. Berthelsen det arkæologiske power-couple Ester og Michael. Hun er ansat på et mindre, fynsk museum, mens han er direktør for Nationalmuseet.

Ægteskabet har dog ikke været uden bump på vejen.

Ester har forsømt sin egen karriere i ægteskabet, men hele billedet ændrer sig, efter hun gør et overraskende fund.

Hun opdager nemlig en tusind år gammel mordgåde, der kan dateres tilbage til vikingetiden. Fundet truer ikke blot med at ændre danmarkshistorien, også forholdet mellem Ester og Michael er på spil.

Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

Stjernespækket rolleliste

Udover Lene Maria Christensen og Anders W. Berthelsen medvirker også en række kendte ansigter i serien.

Blandt andre Birthe Neumann, Fanny Leander Bornedal, Carl Tange, Petrine Agger, Jakob Cedergren, Tina Gylling, Youssef Hvidtfeldt vil være at finde i rollelisten.

Det er Lars K. Andersen, der står bag Danefæ. Han har tidligere skrevet en lang række danske film og serier som Sommerdahl, Arvingerne og Norskov.

I forbindelse med seriens offentliggørelse meddeler Lars K. Andersen, at han ønsker at sætte fokus på nutidens menneske.

‘Min ambition er at lave en serie, der siger noget om at være menneske i den tid, der er lige nu, om vores land og den historie, vi er rundet af. Historien om Ester handler om et menneske, der langt om længe skal stå ved, hvem hun er og tage sig selv alvorligt. Det har dog omkostninger for Ester at træde ud af sin mands skygge og kæmpe for det, hun tror på, da hun kommer på sporet af et fund, der potentielt kan ændre hele den danske selvforståelse,’ uddyber Lars K. Andersen.

Danefæ vil bestå af seks afsnit og optages flere steder i Danmark.

Blandt andet i Jylland (Jelling), på Fyn (Ladby ved Kerteminde, Syddansk Universitet samt Nord- og Østfyn) og på Sjælland (Fredensborg og Nationalmuseet).

Netflix annoncerer en tredje og sidste sæson af kultserie.