23. jun. 2022 - 9:11

Tre unge mænd knivstukket på gaden i nat: En i kritisk tilstand



Tre unge mænd blev i nat stukket ned i offentligt rum i Aalborg, den ene er stadig i kritisk tilstand. Politiet efterforsker sagen massivt

Nordjyllands Politi modtog i nat klokken 02.56 en anmeldelse om et alvorligt knivstikkeri på Hadsundvej i Vejgaard i Aalborg.

Efter anmeldelsen rykkede politiet massivt ud til adressen. Her fandt de to af de knivstukkede, unge mænd. De begge blev kørt på hospitalet, hvor den ene her mange timer efter stadig er i kritisk tilstand. Den anden unge mand er uden for livsfare.

Efterfølgende henvendte en tredje person sig på hospitalet, der også var blevet stukket med en kniv. Han er også uden for livsfare.

SE OGSÅ: UHYGGELIG VIDEO VISER KNIVDRAB PÅ 31-ÅRIG

Nordjyllands Politi oplyser, at man på nuværende tidspunkt har anholdt en person i sagen. Men at man forventer flere anholdelser, som efterforskningen skrider frem

”Vores efterforsknings-indsats er i fuld gang lige nu. Vi arbejder i øjeblikket på at kortlægge forløbet før, under og efter knivstikkeriet. Derfor hører vi også gerne fra borgere, der har hørt eller set noget i området omkring gerningstidspunktet. Ring endelig til os på 114 med oplysninger – selv mindre informationer kan være vigtige for vores arbejde,” siger Niels Kronborg, der tilføjer: 

”Vi er også interesseret i videoovervågning, hvis beboere eller virksomheder i området har overvågning opsat, så gem endelig data og kontakt politiet med materialet.” 

SE OGSÅ: KNIVSTIKKERI I KØBENHAVN: MAND I KRITISK TILSTAND

Motivet er lige nu ukendt, ligesom man ikke er sikker på, hvor mange der har være involveret, og hvad der er sket op til.

Nordjyllands Politi betragter dog sagen som et internt opgør i et kriminelt miljø.

Politiet vil arbejde i og omkring gerningsstedet i en del tid endnu, og det kan påvirke trafikken, oplyses det.

Hvis du har informationer i sagen bedes du kontakte Nordjyllands Politi på 1-1-4.