Tre drenge dræbt mod vejtræ: Derfor skete det

Tre unge blev dræbt i en voldsom soloulykke, mens en fjerde blev indlagt med livstruende skader. Nu har politiet svaret på, hvorfor ulykken skete

Der var hverken euforiserende stoffer eller alkohol involveret, da fire unge i en bil fredag den 25. oktober påkørte et vejtræ, og tre af dem i den forbindelse mistede livet.

Ulykken skete på Nårupvej i fynske Tommerup om eftermiddagen, og Fyns Politi betrager som konklusion på undersøgelserne ulykken som en ‘tragisk ulykke’.

Af den årsag har politiet ikke yderligere kommentarer i sagen, skriver Ritzaus Bureau.

Det var to 18-årige og to 17-årige, der kom kørende langs Nårupvej, da ulykken skete.

Sammenstødet med vejtræet kostede de to 17-årige livet, en 18-årig livet, mens den anden 18-årige blev indlagt i kritisk tilstand, men senere er blevet erklæret uden for livsfare.

Det var den 18-årige omkomne, der førte bilen.

Vagtchef hos Fyns Politi Henrik Krøjgaard sagde kort efter ulykken, at man i sådan nogle sager blandt andet vil kigge på hastighed som en del af efterforskningen.

“Hastighedsbegrænsningen på Nårupvej er 80 kilometer i timen. Det kan du også godt blive slået ihjel af,” fastslog han.

Der er umiddelbart ikke noget, der indikerer, at de unge har kørt for hurtigt.

Samme eftermiddag søger politiet hjælp i offentligheden. Man frygter, at et spædbarn kan ligge begravet i et område.

Det var dette træ, som drengene påkørte
BreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreaking