Tragisk hændelse på hospital

Redningsmandskabet er fremme

Dele af Slagelse Sygehus er her til eftermiddag afspærret, da en tragisk hændelse udspiller sig på hospitalet. En mand truer ifølge politiet med at hoppe ud

“Det meste af indgang 11 på Slagelse Sygehus er lige nu afspærret.”

Sådan lyder det onsdag eftermiddag fra Presse-fotos.dks udsendte, der er til stede omkring hospitalet, hvor en redningsaktion af en mand foregår.

(Artiklen fortsætter under faktaboksen)

Ifølge den indledende anmeldelse er der tale om en såkaldt springpudeaktion, fordi en mand truer med at hoppe ud fra taget på hospitalet.

Det bekræfter vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Nis Henriksen over for Presse-fotos.dk.

“Vi er derude, hvor vi undersøger et mistænkeligt forhold. En patient har fået det dårligt og giver udtryk for, han var ked af livet,” siger vagtchefen.

På billeder fra stedet kan man se, at redningspersonale er oppe på bygningen og er i kontakt med manden, mens ambulancer og brandvæsen holder på standby nede på vejen.

Senere oplyser vagtchef Nis Henriksen til Presse-fotos.dk, at manden er kommet ned og er i god behold.