Tog ved station i brand: Passagerer evakueret

Der er tidligt tirsdag aften opstået brand i et tog, der holder ved perron på Lunderskov Station. Passagerene på toget er evakueret.

Trekant Brand skriver på Twitter:

“Trekant Brand er kørt til melding om ild i tog ved Lunderskov station. DSB har effektivt evakueret toget for passagerer.”

Jv.dk skriver, at der var omkring 50 passagerer om bord på toget, da branden opstod.

Sydøstjyllands Politi oplyser til tv2.dk, at branden opstod i togets motor. Ingen er kommet til skade.

Passagerne kommer videre med togbusser.