Politiet havde mandag sendt flere af deres fotovogne ud på landevejene i timelange kontroller, hvor mange bilister nu står til at få en hilsen i E-Boks
Mindst 108 danskere blev mandag morgen og formiddag blitzet, da Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi foretog to hastighedskontroller.
12 af dem står til et klip i kørekortet.
Hastighedskontrollerne blev foretaget på Slagelsevej og Østre Ringvej i Næstved, hvor politiet ATK-vogne stod opstillet.
SE OGSÅ: HER VIL FOTOVOGNENE STÅ I DEN KOMMENDE UGE: PLACERET PÅ FLERE MOTORVEJE
På Slagelsevej stod fotovognen mellem klokken 05.50 og 12.10. Her passerede 1.165 trafikanter, og 99 af dem blev blitzet, mens 10 får et klip i kortet. Hastighedsgrænsen er på 50 kilometer i timen, og den højeste målte hastighed var 83 kilometer i timen.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
På Østre Ringvej stod fotovognen mellem klokken 11.05 og 13.05. Her passerede 1.009 trafikanter, og kun ni af dem blev blitzet, mens to får et klip i kortet. Hastighedsgrænsen er på 60 kilometer i timen, og den højeste målte hastighed var 91 kilometer i timen.