Politiet har mandag eftermiddag anholdt to mænd, som stjal barnevogne på Marsvej i Randers.
Det skriver Østjyllands Politi i deres døgnrapport.
Kl. 15.10 så et vidne, at to mænd stod og lurede ind ad vinduerne til nogle forskellige forretninger på Marsvej – og at de viste mistænkelig adfærd.
Politiet sendte en patrulje til stedet, fordi de regnede med, at de to mænd ville begå indbrud.
Betjentene tog kontakt til to mænd, der sad i en bil ved vareindleveringen til en forretning med tøj og udstyr til babyer. Både bil og personer passede på det signalement, som vidnet havde givet politiet.
De to mænd på 34 og 39 år virkede tydeligt nervøse ved politiets ankomst til stedet.
De forsøgte at køre den anden vej, men politiet fik fat i mændene, som de lagde i håndjern, fordi der lå to uåbnede papkasser med barnevogne i deres bil.
I bilen fandt betjentene desuden to koben, arbejdshandsker, lommelygte, skruetrækker og en elefanthue. De blev derfor sigtet for at have begået indbrud på stedet, mens forretningen kunne sige ja til, at de manglede to stjålne kasser med barnevogne i.