To biler i færdselsuheld midt i kryds: “Der har været knald på”

Søndag formiddag er politiet og redningsmandskabet rykket ud til krydset mellem Fredericiavej og Andkærvej i Vinding ved Vejle, hvor der er sket et færdselsuheld.

To bilister er involveret i uheldet og den ene er kommet til skade efter det hårde sammenstød.

LÆS OGSÅ: VILD VIDEO: UNGE SKYDER FYRVÆRKERI EFTER BUS

“Bilernes airbags er blevet udløst, så der har været knald på”, siger vagtchefen til Fredericia Dagblad.

Begge personer er kommet ud af køretøjerne og den ene part er blevet kørt til sygehuset, hvor der skal kigges på smerter i pågældendes nakke.

Der har været delvist spærret i krydset, men der er nu helt åbent igen.