Tilladt hastighed på 70 km/t: Vanvidsbilist kørte mere end dobbelt så hurtigt

Arkivfoto

En vanvidsbilist skal formentlig ud og investere i et pendlerkort efter personen blev stoppet på Motorring 3, natten til lørdag. Den tilladte hastighed på strækningen viste 70 km/t, men bilisten var op på mere end det dobbelte da bilen blev stoppet med 142 km/t.

Det oplyser Københavns Politi på Twitter.

Bilisten var på vej gennem et stykke, hvor der var skiltet om vejarbejde. Dette lod dog ikke til at få bilisten til at sætte farten ned. I stedet måtte en patruljebil stoppe bilisten og få pågældende til at trække ind til siden.

LIGE NU LÆSER ANDRE: BRAND PÅ GÅRD: HESTE I FARE

Politiet har nu beslaglagt bilen, og bilisten, der nu er sigtet for vanvidskørsel, kan se frem til en stor bøde.