En tidligere professionel fodboldspiller fra Danmark er helt umotiveret blevet stukket ned af en mand, da fodboldspilleren kom gående på gaden med sine venner
En 55-årig dansker er pludselig og helt uprovokeret blevet angrebet med en kniv og har fået kvæstelser i ansigtet og på sit øre.
Knivangrebet er sket på gaden i New York, hvor den 55-årige mand var på ferie.
Sagen har også vakt opsigt i USA og blandt andet ABC News skriver, at det 55-årige danske offer er tidligere professionel fodboldspiller.
‘Offeret, en tidligere professionel fodboldspiller, gik med nogle venner tæt ved West 86 Street og Columbus Avenue,’ skriver mediet om kniangrebet.
Den 55-årige dansker blev efter knivstikkeriet bragt på hospitalet, hvor hans tilstand blev erklæret for stabil.
Han er senere blevet udskrevet efter en operation.
Den mistænkte gerningsmand er en 25-årig mand, der kom kørende i en orange Subaru Crosstreck, inden han gik knivamok.
Han er blevet anholdt.
Det er blandt andet videomaterieale af knivstikkeriet, som amerikansk politi har benyttet i forbindelse med efterforskningen.
Flere udenlandske medier skriver, at den anholdte mand har mentale problemer og er kendt af myndighederne for at have begået kriminalitet.