Teenager alvorligt kvæstet: Knivstukket i brystet

Vagtchef kan ikke afvise, at der bliver foretaget flere anholdelser efter knivstikkeri i Viborg fredag aften

To mænd blev omkring fredag midnat anholdt i forbindelse med et knivstikkeri i Viborg fredag aften.

Begge er siden blevet løsladt, men kun den ene er blevet sigtet, oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Simon Skelkjær.

Ofret, en 19-årig mand bosat i lokalområdet, har pådraget sig alvorlige skader, men er uden for livsfare.

Ifølge vagtchefen blev ofret stukket eller skåret i brystregionen.

Knivstikkeriet fandt sted på Gravene, en gade i Viborg midtby.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet rykkede talstærkt ud efter alarmopkaldet

Baggrunden for knivstikkeriet er ukendt, men de anholdte og ofret har ifølge vagtchefen haft en relation til hinanden.

– Da de har haft en relation til hinanden, skal man ikke være utryg ved at gå i byen, siger han.

Vagtchefen kan ikke afvise, at politiet kommer til at foretage flere anholdelser i sagen.

De to anholdte er også bosat Viborg.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 19.30 fredag aften.

I løbet af aftenen har politiet foretaget en undersøgelse af gerningsstedet, men er lidt over midnat blevet færdig med arbejdet. Afspærringen er derfor også blevet ophævet.

Der har efter hændelsen været betjente til stede i bylivet i løbet af natten.

Vagtchefen oplyser, at mistanken ikke er stærk nok til at fremstille den sigtede i grundlovsforhør.

Ni personer er blevet anholdt efter en alvorlig forbrydelse, der er begået på gaden. En mand er efterfølgende blevet fundet i livsfare og er nu hastet på hospitalet for at modtage behandling.