
Onsdag morgen rykkede brandvæsnet og politiet ud til Bolderslev i Sønderjylland, hvor de er i gang med en større redningsaktion på Mellerup Toftevej.
Taget på en større grisestald er kollapset ned over grisene i stalden. Brandvæsnet er i gang med at få grisene reddet ud og er blevet assisteret af politiet.
LIGE NU LÆSER ANDRE: KRANFØRER I ARBEJDSULYKKE: NU ER HAN DØD AF SINE KVÆSTELSER
Det er endnu uvist, om nogen personer eller dyr er kommet til skade ved kollapset.
“Vi ved, at der er mange dyr i bygningen, men der er endnu ikke nogen indikationer på, at nogen skulle være døde”, fortæller operativ chef hos Brand og Redning Sønderjylland.
Brandvæsnet regner med at være ude på stedet i længere tid, og der er tilkaldt dyrelæger til stalden.




