Onsdag eftermiddag er politiet, beredskabet og akutberedskabet rykket ud til en alvorlig hændelse, hvor betjentene har været inde i en bygning, da en person opholdte sig i en lejlighed og ikke ville tale med politiet.
Betjente med geværer er set i området og inde i opgangen. Mens betjentene arbejder på at få kontakt til den pågældende person, står akutberedskabet standby med både ambulance og lægebil.
Der er tale om en ‘humanitær opgave’.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Det fortæller vagtchefen ved Østjyllands Politi til Presse-fotos.dk.
“Vi er på en humanitær opgave, da en borger har brug for vores hjælp. Derfor har vi været ude på stedet, så vi kan få en snak med vedkommende”, lyder den korte besked fra vagtchefen.
Besked til naboerne
Betjentene er rykket ud til Strandparken i Århus C omkring klokken 16 onsdag eftermiddag.
Der er blevet arbejdet på at få situationen under kontrol og de mange betjente med store våben har skabt uro i nabolaget.
Der er dog ikke grund til bekymring og naboerne kan være ganske rolige, lyder det fra vagtchefen.