Superstjernen Ed Sheeran vender tilbage til Danmark

Da den britiske superstjerne Ed Sheeran sidste gang spillede i Danmark, blev billetterne revet væk. Nu vender han tilbage og giver to koncerter

Da Ed Sheeran gæstede Danmark i 2022, blev der skrevet historie, da han spillede for mere end 160.000 mennesker over fire dage i Øresundsparken i Tårnby.

Hvis du dengang ikke var heldig at få billetter, er der nu godt nyt.

Den britiske sanger vender nu tilbage og vil give to koncerter, oplyser den danske koncertarrangør Smash Bang Pow i en pressemeddelelse.

Det bliver igen Øresundsparken i Tårnby, der lægger scene til koncerterne, som vil foregå den 29. august og 30. august 2025.

Her vil der ifølge koncertarrangørerne blive gjort plads til 45.000 gæster per dag.

Du kan købe billetter til de kommende koncerter på dansk jord fra onsdag den 10. juli klokken 09.00.

‘Ed er klar til at begejstre fans med en række favoritter fra sit Mathematics album-æra, inklusive sin seneste udgivelse ‘-‘ (Subtract), skriver arrangøren,’ skriver arrangøren i pressemeddelelsen.

Første gang Ed Sheeran besøgte Danmark var i 2011, hvor den dengang næsten ukendte sanger spillede på Bremen Teater.

Siden har han optrådt i Forum i København i 2014, i Tusindårsskoven i Odense i 2019 og endelig i Øresundsparken i Tårnby i 2022.

Ed Sheeran