Torsdag udbrød der voldsomme flammer i en lagerbygning, hvor en lastbil brød i brand. Flammerne fra lastbilen spredte sig til bygningen, som til sidst væltede. Nu kan politiet fastslå en brandårsag.
Mindst fire brandstationer blev tilkaldt til SuperBrugsen i Galten efter melding indløb. De kraftige flammer havde så godt fat, at det var nødvendigt med forstærkninger for at få styr på situationen.
Brandfolkene og politiet kæmpede i timevis for at komme flammerne til livs og selv efter de kraftige flammer var slukket, blev det ved med at blusse op i ildlommer under resterne af bygning, lastbil og de mange varer, som blev skadet af flammer og sod.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Fredag er politiet blevet færdige med sine undersøgelser af branden og har gennem vidneforklaringer og videoovervågning fået fastlagt årsagen.
Der er intet, der tyder på en kriminel handling, men i stedet en kortslutning, som er skyld i den voldsomme brand.
Gennem videoerne fra overvågningen er det fastslået, at der sker en kortslutning i lastbilens trailer.
“Det kan ses (på video), at en lastbil bakker til med en trækker, og i den forbindelse sker der en form for kortslutning i trækkeren, som antænder ilden. Det spreder sig videre til dieseltanken, som spreder det sig videre til selve lagerbygningen,” skriver Sydøstjyllands Politi.
Branden har resulteret i store materielle skader og hverken varer, lastbil eller lager kunne reddes.