Strømmede til: Børnefamilier tog nødløsning i brug

Arkivfoto: Popkorn

Mange steder i landet regnede det lørdag mere eller mindre fra morgen til aften. 

Det gav travlhed hos landets største biografkæde, Nordisk Film Biografer.

– Vi havde markant flere gæster end på en normal dag, så det var en rigtig god dag, siger Niels Andersen, der er ansvarlig for oplevelseskvalitet.

I alt satte omkring 20.000 biografgængere sig lørdag i sæderne i en af Nordisk Films 23 biografer, siger han.

Også i ugen op til den ganske våde lørdag har der været flere dage med regnvejr.

De dage har ligeledes budt på pæne billetsalg, siger Niels Andersen.

Især de to animationsfilm “Inderst Inde 2” og “Grusomme Mig 4” har trukket mange til.

– De to film udgør næsten halvdelen af vores billetsalg for tiden. Så det er helt tydeligt, at der er mange børnefamilier, der skal finde måder at underholde børnene, når solen ikke skinner, siger Niels Andersen.

LÆS OGSÅ: 

Bilist dræbt på stedet efter uheld: To hastet på hospitalet