Større gårdbrand krævede Beredskabsstyrelsens og brandvæsenets opmærksomhed

Beredskabsstyrelsen, brandvæsenet og politiet var tirsdag til stede ved en større gårdbrand i Langå

Tirsdag omkring klokken 15 modtog Østjyllands Politi og brandvæsenet en anmeldelse om brand i en lade på Langåvej i Langå i Randers Kommune.

”Der har været brand i en lade, der er fyldt med halm. Den brand har så spredt sig til en anden lade med halm. Den ene af dem er brændt delvist væk, mens den anden har fået mindre skader,” oplyser en kommunikationsmedarbejder fra Østjyllands Politi til Presse-fotos.dk.

SE OGSÅ: AMBULANCE TOTALSMADRET EFTER UHELD: FØRER TAGET TIL NARKOTEST

Der er hverken dyr eller mennesker, der er kommet til skade i forbindelse med branden.

Østjyllands Politi oplyser, at man endnu ikke er bekendt med brandårsagen.