SF i ny måling: Nu styrtdykker partiet

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Flere sager har den seneste tid skabt problemer for partiet, der nu står til sit dårligste resultat i næsten fire år.

SF står til 9,4 procent af stemmerne, hvis der var folketingsvalg i morgen.

Det viser en ny måling fra Voxmeter, som er lavet for Ritzau. Det er partiets laveste resultat siden december 2022.

Ved valget i marts fik SF 11,6 procent af stemmerne og blev Folketingets næststørste parti. Nu er partiet helt nede på en femteplads.

Den seneste tid har været hård for SF. Først kom Pia Olsen Dyhr i modvind efter sagen om en særlig rådgiver, der tidligere var blevet anklaget for krænkelser.

Nu er det regeringens planer om at fjerne SU’en for hjemmeboende studerende, der presser partiet.

Pia Olsen Dyhr har udtalt, at ‘det er ikke nogen hemmelighed, at det ikke er noget, vi har fundet på’. SF har dog indgået et kompromis om forslaget, selv om partiet traditionelt har kæmpet for SU’en.

Samtidig stoppede Signe Munk i sidste uge som by-, land- og transportminister på grund af stress. Hun er blevet afløst af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Målingen bygger på 1007 telefon- og webinterviews foretaget fra 26. oktober til 2. november. Den maksimale statistiske usikkerhed er +/- 2,5 procentpoint.

Kan du lide at drøfte politik og politiske emner? Meld dig ind i Facebook-gruppen https://www.facebook.com/groups/1221596540153888/

Se også
Influencer døde i tragisk motorcykelulykke: Sådan fik familien beskeden

Annonce
Annonce
Annonce