16. okt. 2022 - 15:09

Stillads væltet: Bro spærret – lang kø



Et stillads er søndag væltet med det resultat, at Aggersundbroen er spærret i begge retninger.

Vejdirektoratet skriver på trafikinfo:

“Rute 29 Aars – Fjerritslev Aggersundbroen i begge retninger. Spærret, vejhjælp er på stedet. Der er væltet et stilads der spærrer broen, der forventes tidligs genåbnet kl 17:00.”

Nordjyllands Politi skriver på Twitter:

“Aggersundbroen er pt. afspærret i begge retninger for al færdsel, herunder også gående, grundet væltet stillads. Myndighederne arbejder på højtryk for at genetablere færdslen.”