Smukt syn! Derfor lyser Storebæltsbroen lilla til aften

Storebæltsbroen lyser tirsdag aften op i smukke, lilla farver. Presse-fotos.dk har modtaget mange spørgsmål om, hvorfor den gør det. Så her har du svaret

26. marts fejres der Purple Day verden over – og det dækker over noget helt særligt.

På dagen iføre mange sig lille badges, tager lilla tøj på og i takt med, at dagen er blevet mere kendt, er bygninger også begyndt at blive dækket i lilla lys.

I år gælder det også Storebæltsbroen, der lyser lilla helt frem til midnat.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er i anledning af Purple Day, at broen har ændret farver

Purple Day har til formål at skabe fokus og opmærksomhed omkring epilepsi og de mennesker, der er berørt af det.

Direktør for Epilepsiforeningen Per Olesen glæder sig over, at Storebælt vil være med til at markere dagen.

“Det betyder enormt meget for en forening som Epilepsiforeningen og vores medlemmer, at Storebæltsbroen støtter op omkring Purple Day. Det er simpelthen en fantastisk måde at skabe ekstraordinær opmærksomhed om epilepsisagen, og de mennesker der er berørt af det,” fortæller han i en pressemeddelelse og fortsætter:

“Jeg håber alle der kører over broen efter mørkets frembrud og frem til midnat, vil være nysgerrige på den lilla be”lysning og får lyst til at undersøge, hvorfor den lyser i den farve.