Slut med fartbøder på Roskildevej: Stærekassen er væk

Da Vejdirektoratet satte to stærekasser op på Roskildevej, regnede man med, at de ville være upopulære. Derfor købte man flere ind, så de kunne blive erstattet hurtigt, når de blev sprayet over. Nu er stærekassen på Roskildevej i Albertslund pillet ned.

Selvom stærekassen har været mål for flere utilfredse billister de seneste år, så er det ikke en ulovlig handling, der står bag nedtagelsen af den. Og nu kommer der ikke til at være nogen automatisk fartkontrol når billisterne kører fra Vestegnen og ind mod København. Vejdirektoratet oplyser, at stærekassen er væk permanent.

LIGE NU LÆSER ANDRE: STOR POLITIKONTROL PÅ MOTORVEJ: “VI TJEKKER ALT FRA KØREKORT TIL GODSTILLADELSER”

Men det betyder imidlertid ikke, at bilisterne kan kører på Roskildevej uden at skulle træde på bremsen, når de når Albertslund.

Stærekassen er pillet ned, fordi Albertslund Kommune vil bygge et kryds, der hvor stærekassen har stået, oplyser Vejdirektoratet.

Hvornår det nye kryds kommer, eller hvordan planerne for det ser ud, er endnu ikke oplyst.

Stærekassen er både blevet sprayet over og sparket i stykker ad flere omgange