20. sep. 2022 - 11:47

Stor politikontrol på motorvej: “Vi tjekker alt fra kørekort til godstilladelser”



Politiet er mødt op på Køge Bugt Motorvejen ved Karlsunde, hvor både motorcykler og patruljebiler er i gang med at kontrollere bilisterne.

Det helt store fokus er tungere biler som store varevogne og lastbiler, som kan blive tjekket for både godtilladelser og narko.

“Vi er derude med vores tungvognscenter, der fokusere på de store biler i dag. Vi kommer til at tjekke deres kørekort og godstilladelser, men også mere generelt, så vi kan sikre, at alle færdsels -og køreregler er overholdt” fortæller vagtchefen fra Midt -og Vestsjællands Politi.

LIGE NU LÆSER ANDRE: MYSTISK FUND PÅ GENBRUGSPLADS: BOMBERYDDERE TILKALDT

Udover betjente fra tungvognscentret, er der også mindst tre motorcykelbetjente, der står klar i nødsporet, så de kan sætte efter chauffører, som ikke har i sinde at stoppe, når de får besked på det, forklarer vagtchefen.

Der er endnu ikke nogen tidshorisont for, hvor lang tid politiet regner med at kontrollere på Køge Bugt Motorvejen.