Politiet er lige nu til stede i Københavns Nordvestkvarter. Det sker efter, at der blev affyret skud mod en opgangsdør.
I en opgang i Københavns Nordvestkvarter er skud blevet afgivet onsdag aften.
Politiet modtager dog først anmeldelsen klokken ni torsdag morgen.
Herefter er de rykket ud til stedet, hvor de har afspærret et større område ved boligen.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Vi er nu fremme og kan bekræfte, at der er blevet affyret ét skud gennem en opgangsdør, siger vagtchef Jesper Frandsen til Ekstra Bladet.
Mere konkret er der tale om Gemmet i Nordvest.
Han forklarer også til mediet, at der umiddelbart ikke er kommet nogen til skade, og at de endnu ikke har fundet frem til en sigtet.
Vagtchefen understreger også, at man altså ikke bør være bekymret, selvom man bor i området.
På stedet kan både hundepatruljer, efterforskere og almindelige patruljebiler ses.
Presse-fotos.dk er for nuværende ikke yderligere bekendt med omstændighederne omkring skyderiet, men vi følger historien tæt, og vi opdaterer, så snart der er nyt.