Skal du hjem fra ferie? Køen ved grænsen vokser og vokser!

Lørdag formiddag var der ikke lang kø ved den dansk-tyske grænse. Men det forventer Syd- og Sønderjyllands Politi og Vejdirektoratet, at der kommer senere.

Politiet meldte tidligt lørdag om fem-ti minutters kø ved den dansk-tyske grænse, hvor der er grænsekontrol. Det har der været siden migrantkrisen i 2015.

Men allerede kl. 10.30 meddelte Syd- og Sønderjyllands Politi, at køen var vokset til en halv time.

Vejdirektoratet skriver i deres trafikprognose, at der kan forventes forlænget rejsetid flere steder i landet fra kl. 11-15. Det gælder grænsen – men også E20 Vestmotorvejen, E20 Fynske Motorvej, E45 Sønderjyske Motorvej, motorvejsnettet omkring Kolding, samt rute 21 til og fra Sjællands Odde.

Syd- og Sønderjyllands Politi gør i et tweet opmærksom på, at der i alt findes 13 grænseovergange.