Der blev travlt på akut-modtagelsen i Malmø fredag aften efter skud-episoden tidligere på dagen i shopping-centret Emporia, hvor en mand på 31 blev dræbt og yderligere en kom alvorligt til skade.
Men dertil kommer, at det for mange har været en meget voldsom oplevelse med skyderiet, hvor gerningsmanden efter sigende skød mindst 20 gange inde i Emporia – og tilsyneladende på må og få.
LÆS OGSÅ: Dansk politi rykker skyderi i Malmø: Massivt til stede i København
Mange er blevet kørt til akut-modtagelsen for at få krisehjælp efter episoden.
Ifølge Presse-fotos.dk er der folk uden for akut-modtagelsen, der græder i fortvivlelse.
LÆS OGSÅ: Skyderi i Malmø: Politiet slipper folk ud – én efter én
Samtidig er selve akut-modtagelsen spærret – og bevogtet at politiet, så uvedkommende ikke kan komme derind.
Politiet arbejder fredag aften endnu med mange betjente i området omkring Emporia for at få opklaret hele hændelsesforløbet.
LÆS OGSÅ: 15-årig anholdt efter skyderi i shopping-center: ‘Tilhører det kriminelle miljø’
En 15-årig dreng er anholdt og sigtet i forbindelse med skyderiet.
Han skal have forbindelse til det kriminelle miljø, og det har mindst det ene af hans skudofre ifølge svenske nyhedsmedier også.
LÆS OGSÅ: Skud-drama i Malmø: ‘Man kunne høre mindst 20 smæld’