Der er tirsdag eftermiddag opstået røgudvikling i et metrotog på Øresund Metro Station på den del af Amager, der hører under Københavns Kommune.
På grund af røgen er passagerer evakueret.
Hovedstadens Beredskab skriver på Twitter:
“Hovedstadens Beredskab er rykket ud til Øresund Station grundet melding om røgudvikling i metrotog. Toget er evakueret, og der er ingen melding om tilskadekomne eller brand. Vi undersøger pt årsagen til, at der var kommet røg i toget. Togdrift forbi Øresund Station lukket pt.”