Risiko for voldsomt vejr: Her skal du holde på hat og briller

Fra fredag morgen er der risiko for voldsomt vejr i flere dele af landet. DMI forventer stormende kuling 20-22 m/s fra nordvest, med vindstød af stormstyrke, 25-28 m/s.

Det oplyser DMI på deres hjemmeside.

Varslet gælder hele den jyske vestkyst, hvor der i det nordlige Jylland kan forventes stormende kuling 20-23 m/s fra nordvest, med vindstød af stormstyrke 25-28 m/s.

Når DMI udsender varsel i kategori 1 betyder det, at det vil have store konsekvenser for dine omgivelser og udendørsaktiviteter.

“Fredag aften og natten til lørdag ser det ud til, at vi kommer til at få hvid nedbør i form af slud eller tøsne,” siger meteorlog ved DMI Bolette Brødsgaard.

Den hvide nedbør kan forventes i København og Nordsjælland.