Pusher dømt: Voldtog teenagepiger

En 34-årig mand er mandag blevet idømt forvaring for at have voldtaget, truet og udøvet vold mod to piger på henholdsvis 14 og 17 år.

Manden har i lang tid solgt hash på Christiania, hvor han lærte den 14-årig pige at kende. Udover de to piger, er manden også dømt for at true og udøve vold mod flere andre kvinder.

LIGE NU LÆSER ANDRE: FULD MAND FANGET I HUL: TRODSEDE AFSPÆRRING FOR AT URINERE

Retten fandt manden skyldig i stort set alle tiltalepunkter og han blev idømt forvaring. 

“Det er tilfredsstillende, at retten var enig med anklagemyndighedens bevisvurdering i sagen og fandt tiltalte skyldig i flere grove overgreb. Ved at idømme den tiltalte forvaring har retten i dag sendt et stærkt signal om, at så grove forbrydelser skal straffes hårdt. Forvaring er, i lighed med fængsel på livstid, den eneste sanktion i Danmark uden tidsbegrænsning”, siger anklager Sophie Gade fra Anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi.

Manden har anket dommen på stedet, da han påstår, at pigerne selv lagde op til samleje med manden.