12. sep. 2022 - 12:07

Fuld mand fanget i hul: Trodsede afspærring for at urinere



Nordjyllands Politi og ambulancefolk har været ud med et spineboard på Kennedy Plads i Aalborg, hvor en mand var faldet ned i en udgravning.

Politiets teori går på, at manden har trodset afspærringen for at urinere ved udgravningen, men fordi han har været så beruset, har han formentlig mistet balancen og faldet ned i hullet, der var omkring 2 meter dybt.

LIGE NU LÆSER ANDRE: ARLA-BYGNING UDSAT FOR HÆRVÆRK: “VI GØR DET AF KÆRLIGHED”

Da manden endelig kom op ad hullet med ambulancefolkenes hjælp, kunne de konstatere, at han havde ondt i hoften. Derfor blev manden kørt til hospitalet for at blive undersøgt for smerterne, og for at være sikker på, at der ikke var andre skader.

Politiets teori om manden i hullet er blevet bekræftet af kæresten, som var til stede ved uheldet.

LÆS OGSÅ: MOR ANHOLDT AF SIN SØN