Propelfly styrter ned i Danmark

Torsdag aften er der sket et flystyrt i Danmark, hvor mindst en person er kvæstet. En lægehelikopter er netop landet ved nedstyrtningsstedet

Det er dramatiske scener, som torsdag ved 20-tiden udspiller sig omkring Roskilde Lufthavn, hvor et mindre propelfly er styrtet ned.

Anmeldelsen om flyulykken er indløbet klokken 19.43, og kort efter var lufthavnens beredskab sammen med brandvæsenet, ambulancetjenesten samt Midt- og Vestsjællands Politi på stedet.

“Jeg kan bekræfte, at der er et mindre propelfly, der er styrtet ned lige uden for lufthavnens område,” siger Ronnie Hammar, der er vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, til Ekstra Bladet.

Ifølge vagtchefen har der kun været en enkelt person til stede i det nedstyrtede fly.

Ifølge den indledende anmeldelse til brandvæsenet er det pågældende fly et Maule propelfly.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Både redningshelikopter fra Forsvaret og en lægehelikopter er landet ved nedstyrtningsstedet

Personen i flyet er ifølge Midt- og Vestsjællands Politi kun kommet lettere til skade.

Den store udrykning forklarer politiet med, at man som standard rykker ud med et passende antal enheder til meldinger om flystyrt.

De nærmere omstændigheder omkring flystyrtet – herunder hvorfor det er er sket – er endnu ikke kendt.

Ifølge Presse-fotos.dks udsendte er en af Forsvarets redningshelikoptere også landet omkring nedstyrtningsstedet for at kunne assistere.

Presse-fotos.dk følger sagen …

En lægehelikopter er netop landet på en fodboldbane, hvor en teenager nu skal fragtes til hospitalet. Det sker i forbindelse med en hændelse, som har chokeret øvrige spillere og publikum. Også en ambulance og politiet er fremme på banen