Pro-palæstina demonstration i Gellerupparken

Fredag aften foregår en pro-Palæstinensisk demonstration ved Gellerupparken i Aarhus, hvor Østjyllands Politi også er til stede.

Presse-fotos.dks udsendte oplyser, at mange mennesker er mødt op.

“Alt er foregået stille og rolig,” lyder det.

SE OGSÅ: TERRORALARM PÅ SKOLE: LÆRER OG ELEVER BARRIKADERER SIG

Demonstrationen sker i kølvandet på Hamas terrorangreb mod Israel den 7. oktober, hvor omkring 1.400 israelere blev dræbt – de fleste af dem civile. Derudover er omkring 240 israelere og udlændinge blevet taget til gidsler af Hamas.

Efterfølgende er der udbrudt krig i området med tusinder civile dødsfald til følge i Gazastriben samt utallige luftbombardementer og en landinvasion.