14. dec. 2023 - 13:23

Pressebriefing efter terrortrussel: Få overblikket her



Torsdag eftermiddag er politiet i gang med en pressebriefing efter en terrortrussel mod Danmark.

Flemming Drejer siger, at man er på et meget tidligt stadie i efterforskningen. Men der er flere anholdelser i sagen.

De tre personer har en relation til bandemiljøet – nærmere bestemt banden Loyal to Familia.

LIGE NU LÆSER ANDRE: METTE FREDERIKSEN MED BESKED TIL DANSKERNE EFTER TERRORTRUSSEL

Tre af personerne er anholdt i Danmark og en er anholdt i Holland. De tre anholdte i Danmark er alle sigtet efter terrorbestemmelserne, fortæller Flemming Drejer fra PET.

Trygt at være i landet

På spørgsmålet om, hvordan danskerne skal forholde sig, understreger PET, at der ikke er nogen grund til yderligere bekymring.

“Vi vil opfordre alle i hele landet til at fortsætte deres liv som – havde jeg nær sagt – intet var sket. Vi vil være synligt til stede og skabe tryghed”, siger Flemming Drejer.

Der er ikke kommet mange oplysninger frem i sagen, men efter anholdelserne og briefingen er beskeden klar:

“Det er trygt og sikkert at bo i København, og det vil det også være efter i dag”