Presse-fotos til stede ved lastbilulykke på Amagermotorvejen: ‘Det er fuldstændig sindssygt’

Presse-fotos mand ved ulykken på Amagermotorvejen torsdag eftermiddag beretter fra en nærliggende motorvejsbro om en meget alvorlig ulykke

”En stor lastbil er kommet kørende i højre spor og er af uvisse årsager endt helt inde i midterrabatten, hvor lastbilen har ramt autoværnet og derefter drønet over i modsatte vejbane, hvor den har påkørt en hvid personbil og trukket den med op i skoven,” fortæller Presse-fotos mand på stedet og tilføjer:

”Det er en fuldstændig sindssyg ulykke.”

Politiet kan dog ikke bekræfte, at det er en bil fra modsatte vejbane, som lastbilen har ramt. Derfor er der stadig tvivl om, lastbilen har påkørt personbilen i egen eller modsatte vejbane,

SE OGSÅ: KÆMPE KØ PÅ MOTORVEJEN EFTER ALVORLIGT UHELD

Presse-fotos mand fortæller – som det også kan ses på billederne – at den forulykkede lastbil fra SCT Transport nu holder helt oppe i skoven ved modsatte retning af, hvor den kom fra. Her holder lastbilen med den hvide personbil, som man kan ane i krattet på billederne.

Tvivl om tilskadekomne

Mens politiet kort efter ulykken skrev på Twitter, at der umiddelbart ingen tilskadekomne er, så giver Presse-fotos mand på stedet en indikation af, at det muligvis godt kan være sket.

”Der bliver ved med at komme ambulancer herude. Og så vidt jeg kan se, så er der lige afgået en ambulance med eskorte,” fortæller han.

Om der er sket alvorlig personskade, det arbejder Presse-fotos.dk i øjeblikket på at få klarlagt.

OPDATERING: Politiet bekræfter over for Presse-fotos.dk, at der ikke er sket alvorlig personskade i forbindelse med ulykken.

OPDATERING 16.37:

På Twitter fortæller Hovedstadens Beredskab dog, at to mennesker skulle være kørt på hospitalet. Presse-fotos.dk arbejder på en kommentar fra beredskabet

SE OGSÅ: PERSON PÅKØRT AF POLITIBIL: NU ER DER NYT

Meget trafik efter ulykken

Uheldet skete på E20 Ørestad-Avedøre mellem Kalvebodbroerne og Avedøre Holme i begge retninger.

Uheldet betød lange køer, da der er blevet spærret et spor i retning væk fra Amager og ind mod.

Politiet spærrede i en periode motorvejen helt ude ved Fields, så bilister på vej ud mod Vestegnen var nødt til at køre af afkørslen.

Beredskabet har dog åbnet alle spor op igen, men det påvirker stadig trafikken på Amagermotorvejen.

SE OGS: ARBEJDSULYKKE MED FASTKLEMT MAND: KOLLEGAER TILBYDES KRISEPSYKOLOGER