Presse-fotos.dk erfarer: Bombeangreb i København

Presse-fotos.dk erfarer, branden på Nørrebrogade natten til torsdag skyldes en eksplosion

Natten til torsdag har der været brand i Norbro kaffebar på Nørrebrogade i København.

Politiet og brandvæsenet var straks til stede ved kaffebaren. Her blev dele af området mellem Møllegade og Elmegade spærret af.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det gjorde de imens politiet foretog flere forskellige undersøgelser af branden.

Men nu erfarer Presse-fotos.dk, at branden skyldes en eksplosion i kaffebaren. Ifølge kilder er eksplosionen forsaget af en placeret sprængladning.

Kilder, der bor i nærområdet, fortæller til Presse-fotos.dk, at de hørte en eksplosion i løbet af natten.

Billederne fra kaffebaren viser, at facaden på bygningen er væltet ud på gaden.

Presse-fotos.dk har været i kontakt med vagtchefen hos Københavns Politi, som fortæller, at politiet stadig arbejder ud fra en teori om, at det er en påsat brand.

LÆS MERE HER: Påsat brand: Ingen anholdt endnu