Hvad sker der? Stormen “Dave” har ramt Danmark. Presse-fotos.dk har modtaget flere billeder fra forskellige steder i landet, hvor stormen allerede har forårsaget flere skader.
Blandt andet er en vindmølle væltet i Nordjylland, ligesom stormen også har betydning for trafikken og den kollektive transport.
Følg udviklingen i denne liveblog når billederne løbende tikker ind.
Vi lukker Livebloggen
Presse-fotos.dk lukker denne ligeblog om stormen Dave. Tak for at læse med!
Skulle stormen bruse frem igen, så åbner vi den selvfølgelig op igen. God aften!
Anmeldelser vælter ind
Forsikringsselskabet If Forsikring har indtil videre modtaget omkring 150 skadesanmeldelser fra danske kunder, oplyser selskabet mandag i en pressemeddelelse.
Imens har stormen hidtil resulteret i 120 anmeldelser hos GF Forsikring samt 140 hos Codan ifølge selskaberne.
Forventningen hos GF Forsikring er, at det samlede antal skader kommer til at svare til stormen Otto, der i 2023 førte til samlet 1111 skadesanmeldelser. Det er især skader på huse og tage, selskabet har fået anmeldelser om.
De typiske skader hos If Forsikring især træer, som er væltede - for eksempel ned over tage, haveskure og overdækninger på terrasser.
Derudover er der kommet anmeldelser om væltede drivhuse med knuste ruder, tagsten, der er fløjet af, og væltede flagstænger.
/ritzau/
Flagstang knækket af vinden
Dannebrog er faldet!
Presse-fotos.dk har været forbi Circle K i Ballerup, hvor stormen Dave simpelthen har knækket en flagstang, hvorfor Dannebrog nu roder rundt på jorden.

Fly-drama i Københavns lufthavn: Alle skreg og folk græd
Stormen Dave påvirker også flytrafikken, hvor flere har haft en særdeles uhyggelig oplevelse.
En kvinde beskriver, at "Alle skreg, og der var folk, som græd og kastede op, så det var ret kaotisk.”
Læs hele historien nedenfor.
Drama til søs: Oslobåden i store problemer
Det store blæsevejr skaber fortsat problemer, og det går nu ud over Oslobåden.
Det melder Presse-fotos.dks journalist om, der er til stede på færgen.
Færgen skulle have været i havn klokken 10, men er altså aktuelt over fire timer forsinket.
(Fortsætter under billedet)

'Oslobåden er fanget i Øresund, fordi det blæser for meget til at kunne lægge til i København,' lyder det fra Presse-fotos.dks journalist.
Han siger, at færgen var helt inde ved Nordhavn i København, hvor den lægger til, men vendte om kun få hundrede meter fra havnen.

Og det virker til, at han sammen med de andre passagerer må væbne sig med tålmodighed. På Go Nordic Cruiselines hjemmeside fremgår det nemlig, at man først forventer ankomst i havn klokken 16.00.
Det lyder på hjemmesiden, at man skal være opmærksom på, at der kan forekomme ændringer i færgens rutetid.
Det er voldsomt vejr, som Oslobåden har været ude i i nat.
Ifølge Presse-fotos.dks journalist har kaptajnen nemlig oplyst, at færgen i nat sejlede i fem meter høje bølger, efter at den rendte ind i vindstød med 22 meter i sekundet omkring Skagerrak.
Det er dog ikke helt dårligt for de ventende passagerer.
"De har givet gratis mad på alle skibets restauranter som kompensation, da der nu er udsigter til otte timers forsinkelse," fortæller Presse-fotos.dks journalist.
OPDATERING:
Presse-fotos.dks journalist beretter nu, at kaptajnen på skibet har meddelt passagererne, at det først blive klokken 18, at Oslobåden kommer i havn.
Vilde billeder fra søndagens stormvejr: Vindmølle revet løs
Det var vilde billeder, der i løbet af dagen tikkede ind fra Presse-fotos.dks udsendte.
Og især oppe fra det nordlige Jylland, hvor blæsten var værst.
Eksempelvis i Thy, hvor stormen fik en vindmølle til at vælte omkuld.
Se de vilde billeder og læs mere om det her.

Skaderne vælter ind hos forsikringsselskab
Det er ikke kun politiet, der er væltet i anmeldelser efter stormen 'Dave' raserede søndag.
Også i forsikringsselskabet If er skaderne tikket ind fra danskerne i løbet af det seneste døgn.
If oplyser i en pressemeddelelse, at selskabet indtil videre har registreret omkring 150 skader fra danske kunder.
Syv ud af ti af skaderne kommer fra nordlige dele af Jylland, hvor vindstødende tog mest til.
”Vi har oplevet stor travlhed, efter Dave ramte i går, søndag, og vi har også haft mere travlt med at hjælpe vores kunder end forventet,” siger Helene Ibsen, boligchef i If, i pressemeddelelsen.
Det er typisk væltede træer, der har forsaget skaderne, som selskabet af modtaget. Derudover har der været anmeldelser om nedfaldne tagsten og knuste drivhusruder.
If forventer også, at der i løbet af de næste par dage vil komme mere travlhed, da mange danskere givetvis har været væk fra sin bolig i påsken, og derfor ikke opdaget skaderne.

Dave blev for meget: Elefant væltet omkuld
'Dave' tog træer og såmænd vindmøller, da den kom ind over Danmark søndag.
Og også en skulptur kom i problemer i en skulpturpark i Nordjylland.
Det drejer sig om elefanten i Peterpladsen i Nordjylland. Det viser billeder fra Presse-fotos.dks udsendte.



Fortsat varsel ved Øresundsbroen

Advarer mod visse køretøjer på stor bro
Det lød tidligere, at Øresundsbron frarådede vindfølsomme køretøjer at passere broen.
Men det er ikke kun omkring Øresund, at vinden tager til og skaber bekymringer.
Også ved Vejlefjordbroen kommer der nu en advarsel til visse køretøjer.
Det viser billeder fra Presse-fotos.dks udsendte.
På et skilt tæt på broen står det nemlig, at 'lette køretøjer på Vejlefjordbroen frarådes'.
Lette køretøjer er køretøjer, der er særligt udsat for vind. Det kan også være køretøjer med påhæng eksempelvis.



