Præstø-sagen kan være tæt på opklaring: Masser af politi ved muligt findested

Politiet har tirsdag aften afspærret Næbskoven ved Præstø, hvor de er massivt til stede efter at have ledt i en uge efter en 30-årig kvinde og hendes 11 måneder gamle baby.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi skriver på Twitter:

“Politiet er synligt til stede ved Næbskoven ved Præstø. Vi foretager undersøgelser og forventer at være til stede hen over resten af aftenen. Vi har ikke yderligere info nu. Respekter politiets anvisninger på stedet.”

Denne udmelding kommer efter flere dage, hvor politiet har søgt til lands, til vands og fra luften efter den 30-årige kvinde og hendes baby.

LÆS OGSÅ: Nu sætter politiet dykkere i vandet: Stadig ingen spor af forsvunden kvinde og hendes baby

Tirsdag i sidste uge fandt politiet kvindens samlever død. Han var også babyens far. Kvinden har ifølge politiet intet med mandens død at gøre.

Lørdag efterlyste politiet til denne sag vidner, der har set en Skoda i forrige uge. Den historie kan du læse om ved at klikke HER