15. okt. 2022 - 12:06

Præstø-sagen: Har du set denne bil?



Politiet spørg nu offentligheden om hjælp til at klarlægge en sølvgrå Skodas færden i Præstø-sagen, hvor man stadig leder efter en 30-årig kvinde og hendes 11 måneder gamle baby

Tirsdag aften blev en mand fundet død på Svanevej i Præstø. I den forbindelse eftersøger politiet nu hans 30-årige hustru og deres fælles baby en 11 måneder gammel baby.

Siden tirsdag har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kørt en omfattende efterforskning efter de to med hjælp fra hundepatruljer, dykkere, helikoptere, Beredskabsstyrelsen og specialister fra Syddansk- og Aarhus Universitet, men det er stadig ikke lykkedes at finde den 30-årig kvinde og den 11 måneder gamle baby.

SE OGSÅ: SE EKSKLUSIV VIDEO: POLITIET SPÆRRER SKOVOMRÅDE AF I PRÆSTØ-SAG

Politiet spørg derfor nu offentligheden om hjælp til at klarlægge en sølvgrå Skoda Superb Stationcar årgang 2020s færden. Bilen kan du se nederst i artiklen.

Politiet søger helt specifikt vidner, der har set Skodaen den 4. oktober i tidsrummet mellem klokken 00.15 og klokken 06.00 i eller omkring Præstø.

Skodaen er nu i politiets varetægt.

Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi konkretiserer ikke, hvem der ejer bilen, eller hvorfor de søger den.

“Det er vores efterforskning, der gør, at vi koncentrerer os om det tidsrum, men jeg kan ikke komme ind på hvorfor. Men vi er meget interesserede i den Skoda,” siger efterforskningsleder Rune Nilsson til sn.dk

Hvis du har oplysninger om bilens færden, bedes du kontakte politiet på 1-1-4.

Den sølvgrå Skoda Superb Stationcar årgang 2020
Den sølvgrå Skoda Superb Stationcar årgang 2020
Den 30-årige kvinde som politiet efterlyser